Chokerende hændelser kan få vores krop til at reagere på måder vi aldrig har prøvet før. Det kan være en rystende oplevelse.
Når vi oplever en pludselig, uventet begivenhed, som skræmmer os, kan vores krop reagere ved at gå i en choktilstand, der kan være alt fra fuldstændig lammelse til overvældende følelser og kropslige reaktioner, som vi ikke kan kontrollere. Tilstanden varer ofte kortere tid, men kan blive efterfulgt af voldsomme reaktioner som fx fysiske rystelser, hulken, skrigen, desorientering.
Hvis vi ikke får reageret i situationen, fordi vi måske skal passe på andre, kan reaktionerne komme i de efterfølgende dage og op til en måned efter hændelsen og involvere mere vedvarende symptomer såsom intens angst, uro, søvnforstyrrelser og irritabilitet. Det kalder man en akut stressbelastning. Disse reaktioner er kroppens forsøg på at håndtere og bearbejde den ekstreme stress vi oplevede i situationen.
Hvis du selv, eller en du kender, har flere af disse symptomer, så kan der måske være tale om en akut stressbelastning
- Fysisk: Rystelser, hjertebanken, trykken for brystet, svedtendens, indre uro og spændinger i kroppen, eller en følelse af at være lammet.
- Følelsesmæssigt: Angst, tristhed, vrede, eller en følelse af hjælpeløshed.
- Kognitivt: Forvirring, koncentrationsbesvær, besvær med at træffe beslutninger, mareridt, eller gentagne tanker om begivenheden.
- Adfærdsmæssigt: Undgåelse af steder eller mennesker, der minder om hændelsen, ændringer i søvnmønstre, træthed og ubeslutsomhed, tendens til at isolere sig, eller øget brug af alkohol eller stoffer som en måde at håndtere følelserne på.
Hvis du eller en du kender oplever disse symptomer, er det vigtigt at søge hjælp og ikke gå igennem processen alene. At forstå og anerkende de intense følelser man kan have, som normale reaktioner på unormale begivenheder er første skridt mod helbredelse.
Det er meget forskelligt, hvordan vi reagerer. Nogle mennesker reagerer kraftigt i situationen, mens andre først får reaktioner efterfølgende. Det er derfor vigtigt, at være opmærksom på, at søge støtte fra venner, familie eller professionelle, da dette ofte kan modvirke længerevarende reaktioner. Tidlig intervention kan forebygge, at tilstanden udvikler sig til en længerevarende traumetilstand som PTSD (posttraumatisk stresssyndrom).
Chok og akut stressbelastning kan komme efter for eksempel trafikulykker, røveri, voldeligt overfald, pludselig død af en nærtstående, naturkatastrofer eller pludselige livsændrende nyheder.