PSYKISK VOLD

Psykisk vold er lige så ødelæggende som fysisk vold.

Er du i tvivl om hvorvidt du er udsat for psykisk vold?

Vær opmærksom på følgende:

  • Du bliver kritiseret, ydmyget, hånet eller kaldt øgenavne
  • Du må ikke selv bestemme hvem du ses med, hvilket tøj du har på eller hvordan du skal opføre dig
  • Du skal konstant stå til regnskab for hvor du opholder dig henne og hvad du laver
  • Din mobil bliver aflyttet
  • Du bliver hele tiden ringet op eller modtager beskeder, når I ikke er sammen og får skæld ud, hvis du ikke svarer med det samme
  • Din kæreste vil have sex med dig, selvom du ikke har lyst
  • Du bliver anklaget for dét, som den anden i virkeligheden gør
  • Det føles, som at gå på glasskår og uanset hvad du gør, er det aldrig godt nok
  • Små ting udløser raserianfald hos den anden eller lange perioder med kulde og manglende kontakt
  • Du bliver isoleret fra dine nærmeste familie og venner
  • Du lever med konstant dårlig samvittighed og følelse af ikke at slå til
  • Du kan ikke længere tænke klart eller finde en vej ud af din situation
  • Du bliver truet til tavshed og underdanighed